BLAST Pro Series var en kæmpe succes på DR3. Foto: RFRSH Entertainment

10% af alle danskere har set Counter-Strike de seneste 14 dage

DR3 har haft en kæmpe succes med at vise CS:GO fra øverste hylde på TV efter de to største CS-turneringer nogensinde på dansk grund, og det er kommet frem, at 540.000 danskere har fulgt med på TV-kanalen.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

DR3 meldte selv ud på Twitter for få dage siden, at der har været 540.000 danskere, som har fulgt med i Counter-Strike under deres udsendelser ved BLAST Pro Series i København og ESL Pro League LAN-finalerne i Odense.

Udover at disse turneringer blev sendt på DR3, så var det også muligt at følge det live på DR.dk, bt.dk, Twitch og Youtube, og RFRSH skriver nu i en pressemeddelelse, at 10% af alle danskere har fulgt med i CS:GO de seneste 14 dage.

Dette har man fundet frem til gennem meget konservative antagelser afslører RFRSH i deres pressemeddelelse.

Dermed kan man vidst godt sige, at det både har været en succes for DR3 med de to kæmpe turneringer, men også Danmark som helhed, der ser ud til med Odenses kontrakt med ESL at få flere store turneringer til Danmark.

Skriv et svar