Summit dummede sig gevaldigt, da han var stand in for Splyce ved DreamHack Austin. Foto: Skærmbillede fra YouTube

Årets eSports-play ifølge ESPN: Og vinderen er..

Summit1g, S1mple og Tokido er blandt de nominerede til årets play ifølge ESPN, men selvom alle nominerede er gode bud, er vinderen anno 2016 alligevel i en klasse for sig selv.

Skrevet af Daniel Winther Pedersen – daniel@esm.dk

2016 var i sandhed et vildt år for eSporten. Præmierne bare vokser og vokser, mens opbakningen og antallet af fans på verdensplan kun stiger.

Derfor har året også budt på et hav af gode enkeltmandspræstationer. Det amerikanske sportsmedie ESPN har kåret det bedste play i 2016, og selvom alle fem nominerede er særlige præstationer, er der alligevel et play, som skiller sig ud fra de andre.

De nominerede ifølge ESPN er:

Stixxay vs. Royal Never Give Up til Worlds

I en sand enkeltmandspræstation viste CLG’s ADC Stixxay, at han har styr på sin Caitlyn selv i pressede situationer. I en team fight, hvor det ret hurtigt ser ud til, at Royal Never Give Up trækker det længste strå, træder Stixxay pludselig i karakter og renser godt og gevaldigt ud. Marginalerne var det eneste, han manglede for at få sit pentakill.

Summit1g ved DreamHack Austin CS:GO:

ESPN forklarer også, at nomineringen ikke handler om, at Summit1g gjorde det godt som stand in for Splyce ved DreamHack Austin. Men dette play er måske et af disse plays, som flest husker fra 2016.

Summit1g laver et “fuck up”, som utrolig sjældent ses på den professionelle scene. Men det er fandeme sjovt.

Tokido smadrer sin modstander i perfect KO:

Fighting-scenen er endnu ikke blevet stor i Danmark, men de fleste har prøvet kræfter med enten Tekken, Mortal Combat, Street Fighter osv.

Til CAPCOM Cup leverede Tokido en magtdemonstration mod Infiltration, da han gjorde rent bord i anden runde. Imponerende.

Simple double no scope til Major ESL One Køln

Sæt lyd på og se dette klip. Kommentatoren fortæller det hele. I en fuldstændig absurd, vild aktion indtager kæmpetalentet S1mple b-bombsite i Cache med sin AWP og nakker de sidste to fnaticspillere. Uden at scope. Og så til Majoren ESL One Køln.

Evil Geniuses comback ved The International

DOTA 2-turneringen The International er uden sammenligning den største eSportsturnering, hvis man kigger på præmiepuljen. I 2016 var den samlede præmiepulje på over 20 mio. $(!!).

Derfor er der meget på spil i hver eneste kamp. Og i semifinalen mellem Evil Genuses og EHOME så det længe ud til, at EHOME ville tage sejren, da Evil Geniuses var presset helt tilbage i basen i lang tid. Men, men, men Evil Geniuses havde ikke tænkt sig at slutte The International der.

Vinderen er… S1mple double no scope.

ESPN forklarer valget af vinder sådan:

“S1mples” double no scope tager kagen her. Ud af alle top plays i 2016 er der ingen, som formår at carry sit hold til en så vigtig sejr, som S1mple gjorde her. S1mples clutch play ændrede momentum i kampen til Team Liquids fordel, hvilken bragte dem hele vejen til finalen, hvor de dog tabte til SK Gaming. Dette er ikke gjort lige af noget andet nordamerikansk hold, og S1mples præstation ved Majoren hjalp ikke blot Team Liquid, hans præstation gjorde ham også fortjent til sin plads hos Na’Vi, hvor han skiftede til en måned senere,” skriver ESPN.

 

Skriv et svar