Der er store ændringer på vej i EU LCS.

Ændring i EU LCS: Går tilbage til bedst-af-én

Flere rygter var begyndt at opstå, omkring turneringsformatet på den europæiske scene, men Riot har nu offentliggjort deres planer, som indeholder franchising.

Skrevet af Miki Jørgensen

I en post udgivet i går, fortalte selskabet bag League of Legends, hvad de har tænkt at gøre, for at hjælpe EU LCS frem efter nogle års tilbagegang.

Det første store tiltag er, at to-gruppesystemet forsvinder og man går tilbage til en såkaldt dobbelt round-robin bedst-af-én. Det vil sige, at fremover skal alle møde hinanden to gange hen over sæsonen.

Ydermere fortæller de, at dagene for kampene bliver flyttet. Fredage og lørdage vil blive faste dage, hvor fansene af EU LCS kan se deres hold spille.

Franchising er på vej

I sommer blev det kendt, at NA LCS vil gå over i en franchise-model. En opbygning, hvor holdene kunne købe sig til at plads, og hvor der aldrig vil være nedrykning. Det samme er planen for EU LCS, men organisationerne må vente til 2019 med. Dog vil der ikke være nogle nedrykningskamp efter det første split.

Dette får stor indflydelse for Challenger-holdene, da denne liga bliver nedlagt. I stedet bliver der oprettet en pan-europæiske turnering, hold fra forskellige lande kan kvalificere sig til. Riot har ikke sagt, at de vil offentliggøre mere om dette format senere.

Til sidst har firmaet også åbnet op for tegnebogen. Fra næste split vil holdene modtage en større præmie for at deltage i ligaen. Noget som mange af holden tidligere har efterlyst, da de bevidst kører deres LCS-hold som en underskudsforretning.

Skriv et svar