Peter fra The Morfars live-anmelder The Division

Anmeldelse af The Division: “Det overgår mine forventninger med længder, og bliver aldrig kedeligt”

Esportsmagasinets spilanmelder er faldet for The Division, som ifølge ham byder på mange timers god underholdning og kugleregn.

Skrevet og anmeldt af Henrik Primdal, Esportsmagasinets spilanmelder.

Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over Ubisoft.

Man tænkte, at de havde lært af deres fejl, da de annoncerede Watch Dogs. Her leverede Ubisoft en annonceringstrailer, der fik folk til at tabe kæben af begejstring, primært på grund af det grafiske niveau. Da spillet så blev udgivet, ja, så var det slet ikke i nærheden af det, der var blevet lovet.

Det samme har gjort sig gældende for The Division.

Så vidt jeg husker, er det ca. 2 år siden, man så den første trailer, og igen lå kæberne på gulvet rundt omkring i verden.

Stille og roligt har man så nedgraderet grafikken, formentlig for at opretholde en stabil framerate. Det kan man kun bifalde, men der skal lyde kritik for, at man i så stort et firma endnu engang lover guld og grønne skove for så ikke at levere varen.

Resultatet af ovenstående har været, at The Division, forståeligt nok, har modtaget unødvendig kritik fra gamere verden over.
For efter ca. 20 timer med spillet kan jeg konstatere, at det har været en af de større positive spiloverraskelser for mig i lang tid, og det skal jeg fortælle hvorfor:

Første punkt på dagsordenen er at bestemme, hvordan jeg skal se ud. I forhold til karakterdesignere i andre rollespil er mulighederne begrænsede. Mand eller kvinde, mørk eller hvid, og så lidt forskellige modifikationer på frisurer og ansigtstræk.

Division 1

De næste par timer er ren introduktion camoufleret i små, lette missioner rundt omkring i Brooklyn, hvor jeg bliver godt bekendt med spillets mekanismer, inden det hele går løs på Manhattan.

Historien er kort og godt som følgende: En virus er sluppet løs i New York. Det efterlader et kaos, hvor myndighederne har tabt kontrollen over de civile. Der er to slags mennesker tilbage i New York. De kriminelle, og dem der forsøger at genskabe kontrollen. Min karakter er en toptrænet agent og har derfor til opgave at genindføre orden i Manhattans gader.

Fra hovedbasen, kan jeg opgradere teknik-, medicin- og sikkerhedsfløjen. Disse opgraderinger giver mig skills og perks til at klare stærkere og stærkere fjender.

Jeg har mulighed for at bære tre forskellige våben på mig, som kan opgraderes og modificeres med loot jeg samler op fra besejrede fjender, kasser eller skabe rundt omkring i byen. Mange spillere kender til den meget vanedannende jagt på loot i forskellige spil såsom Diablo eller Borderlands. The Division mestrer dette til UG.

Samtidig er gameplayet i top, og man har en knivskarp forståelse for coversystemet, som fylder meget i spillet. Man finder hurtigt ud af, at det er dumt at stille sig i ude i det åbne, når kuglerne flyver om hovedet på en, for fjenderne rammer godt, og ens liv bliver lynhurtigt drænet.

Division 2

Fjenderne er, som tidligere nævnt, de lovløse i Manhattans gader. Her er forskellige typer. Nogen løber hovedkulds med et baseballbat hen mod en, og andre har forskellige typer af våben (shotguns, rifler, maskingeværer osv.)

I ny og næ støder man så på en ”boss”, som kan tåle adskillige skud og ligeledes deler en kraftig mængde skade på dig. Det er så også typisk dem, der dropper de lækre våben eller armor. En velkendt formel, som mange hurtigt vil regne ud, hvis man har spillet Diablo eller lignende, hvor niveauet af en boss er indikeret med en anden farve.

Jeg havde personligt svært ved at regne ud, om The Division var et rent MMO, co-op eller noget helt tredje.
Det viser sig heldigvis, at man selv kan bestemme, hvordan man har lyst til at klare spillet.

Man har altid muligheden for at invitere venner eller matchmake med op til 3 andre personer.
Det var fedt, da jeg selv udforskede byen, men da jeg fik en kammerat med ombord, tog det spillet til et helt andet niveau. Uanset hvad man har lyst til, er begge muligheder der, og de er hver især en fremragende oplevelse.

Når man kommer op i nærheden af level 10, bliver man introduceret for spillets Dark Zone.

Det er et aflukket område, hvor ingen kan føle sig sikker. Her er det alle mod alle, og der lurer en fjende styret af en rigtig person rundt om hvert et hjørne. Her gælder jungleloven.

Det er også her, det rigtig fede loot er, så der er et fornuftigt grundlag for at tage chancen og bevæge sig ind i det ukendte.

Når først man har scoret sig et lækkert våben, gælder det om at komme væk i en fart, inden en anden spiller udser sig dit gear. Ulempen ved at skyde en med loot på sig er, at det gør andre spillere opmærksom på, at du har åbnet ild, og dermed har de tilladelse til at plaffe løs på dig.
Det er en ret fed måde at implementere multiplayer på, og det skal opleves, før man kan fornemme, hvordan det egentlig hænger sammen.

Division 3

For at opsummere:

Jeg startede med at nævne, at jeg var blevet positivt overrasket.

The Division har overgået mine forventninger og det med længder. Den konstante jagt på loot og nye områder, kombineret med solidt gameplay gør, at det aldrig bliver kedeligt at gå på opdagelse. Man kan altid lige nuppe en side- eller hovedmission mere, og før man ved af det, er der gået 6-7 timer.

Den grafiske nedgradering kan ses, hvis man nærstuderer de forskellige trailere, men det betyder ikke, at spillet ikke er bragende flot. Alt dette takket være Ubisofts nye Snowdrop-engine. Nat og dag-cyklus, vejrskifte, og refleksionerne i Manhattans skyskrabere er en fryd for øjet.

Slutteligt skal spillet have stor ros for at gøre alle dets rollespilselementer ganske overskuelige, så man aldrig er i tvivl om, hvad der egentlig foregår, og hvordan de valg, man tager, forbedrer ens karakter. Det gør, at en hverdagsgamer som mig ikke bliver fortvivlet og sprænger fra, som jeg eksempelvis gjorde med Fallout 4.

Hvorvidt spillet opretholder samme spilleglæde, når man er nået maksimum level, mangler jeg stadig at besvare, men der er heldigvis planlagt masser af udvidelser. Man kan altid udfordre sig selv ved at spille gennemførte missioner igen på hard-mode, der så også giver bedre XP og loot.

Denne anmeldelse sluttes med en varm anbefaling til dem, der som jeg selv havde min tvivl om, hvorvidt The Division var mine penge værd, for de var mere end godt givet ud.

 

5 ud af 6 stjerner.

Plusser:

  • Enormt vanedannende
  • Flot verden
  • Overskueligt progressionssystem
  • Mulighed for både coop og singleplay

Minusser:

  • Skidt start med et par timer serverproblemer
  • Fjender varierer ikke meget
  • Historien er ikke mindeværdig

Skriv et svar