Foto: Blizzard

Anmeldelse: Bliver Overwatch placeret på samme hylde som WoW og Diablo?

Selve styringen er noget af det bedste, jeg har set, og timerne forsvinder meget hurtigt, når man spiller, men har Overwatch det, der skal til, for for alvor at blive husket?

Anmeldt og skrevet af Esportsmagasinets spilanmelder, Henrik Primdal

De fleste gamere verden over venter i spænding, hver gang Blizzard kommer med nyt.

Det er et af de spilstudier der, i modsætning til EA, Ubisoft osv., fokuserer på at udvikle og finpudse et enkelt spil ad gangen. En direkte effekt af dette er også, at alle deres spil er af højeste kvalitet. World of Warcraft, Diablo og Starcraft, er alle blandt de bedste spilserier nogensinde.

Spørgsmålet er så om det nye Overwatch om nogle år kan placeres på samme hylde, som resten af det imponerende spilkatalog. Det er jeg overbevist om det kan på sigt, men der er plads til forbedringer efter min mening.

overwatch-ed
Overwatch kan bedst beskrives som en opdateret version af det gamle Quake eller Unreal Tournament. Det er dog en forenklet sammenligning, for der er meget mere dybde end bare at rende rundt og holde venstre musetast i bund.

Spillet byder på et solidt udvalg af figurer (Heroes), der hver har deres abilities og karakteristika. Nogen er sværere at spille end andre.

Jeg blev hurtigt dus med Soldier 76. Nemme og logiske abilities, der ikke krævede mere end et par spil, før jeg følte, at jeg havde kontrol. Anderledes frustrerende var det med eksempelvis Hanzo. En fyr der render rundt med bue og pil. Han er dog en af de karakterer hvor man virkelig bliver belønnet, hvis man bruger tid med ham. Så langt rakte min tålmodighed dog ikke.

Der er altså noget for alle, om du foretrækker at være tank, support, offensiv eller defensiv. Blizzard har endda været så venlige at dele karaktererne op i disse kategorier, så man lettere kan samle et godt hold.

Bastion
Hvert hold består af 6 spillere, og disse tørner sammen i forskellige gamemodes.

Det er aldrig svært at gennemskue, hvad målet er i hver kamp. Eskorter en vogn fra A til B, kæmp om at kontrollere en zone eller overtag zoner for at rykke videre til den næste. Angrib og forsvar.

Det lyder enkelt, og det er det som sådan også.

Udfordringen ligger i at sammensætte det rigtige hold til den givne situation. Man kan altid skifte sin Hero, hvis man har en af de kampe, hvor intet lykkedes. Så snart man respawner, er det bare at vælge en ny.

Hvis du bliver dræbt af en modstander, er der en kort respawn-tid, og så er det ellers bare med at komme tilbage i ilden og hjælpe holdet.

For Overwatch er et spil, der tydeligt belønner holdpræstationer. Det overordnede mål er vigtigere end din egen k/d ratio. Det er der selvfølgelig mange, der ikke forstår, men så taber man også. Det er et ungt spil endnu, og med tiden skal de fleste nok forstå, at hvis man vil vinde kampe, skal holdet prioriteres over ens egne præstationer.

In game 1 overwatch

Man stiger selv i level efter hver kamp. Der er ikke nogen progression i selve kampene som eksempelvis League of Legends.

Hver kamp varer ca. 5-10 minutter, og det gør at man hurtigt kommer videre efter et nederlag. Omvendt bliver man også sulten efter mere, når man har hevet en sejr hjem.

Resultatet er, at det bliver enormt svært at slippe, når man først er i gang, for man kan altid lige nappe et enkelt spil mere. Det er efter min mening det, Overwatch gør allerbedst.

Når man endelig slipper musen og tastaturet løs, kan der nemt været gået et par timer uden man ved af det.

Men Overwatch er stadig en mærkelig størrelse, for hvilke elementer har Blizzard så implementeret for at holde mig motiveret til at piske rundt i de samme baner med de samme gamemodes igen og igen?

Udover ens personlig rang, tildeles der også ”lootbokse”, der inderholder nye skins, spraytags, spillerikoner osv. Det er også muligt at købe disse bokse gennem mikrotransaktioner. Her skal det nævnes, at er der ikke noget der hedder ”pay-to-win”, så boksene er kun til feinschmeckerne, der gerne vil vise lidt ekstra lir frem.

In game 2 overwatch

En rigtig fed feature er det såkaldte ”Play of the Game”. Her vælger spillet selv det bedste highlight fra det netop overståede spil, som alle andre kan nyde.

Der er plads til forbedringer, for man undrer sig indimellem over de highlights, der bliver valgt, når man ved, at man selv slagtede et helt hold på 10 sekunder.

Men fred være med det, det er en rigtig fed gulerod, og man venter i spænding for at se, om det bliver ens eget play, der bliver vist.

Så knækker filmen også en smule for mig.

For selvom jeg gerne vil holde uendelig meget af Overwatch, er det stadig som om, der mangler noget.

Jeg tror desværre, at jeg selv og mange andre er blevet vænnet til, at man skal have konstante belønninger i multiplayerspil. I skydespil er det nye våbenmods og skins. I RPG’er er det nye abilities og loot.

Jeg mangler lige det sidste incitament for at blive totalt opslugt. Jeg har dog en god fornemmelse af, at der ikke går mere end et halvt års tid, før spillet har fundet sig selv og måden, det vil få spillere til at vende tilbage i mange år endnu.

For at opsummere: Overwatch er et fedt spil. Det er lynhurtig action i en stor pærevælling af farver og effekter. Styringen er noget af det bedste, jeg har set. Det er knivskarpt, og gameplayet belønner virkelig den tid man investerer i at lære de forskellige Hero’s at kende. Nu indrømmer jeg gerne, at jeg har skævet lidt til andre anmeldelser rundt på nettet, og jeg kan se at der bliver uddelt topkarakterer i stride strømme. Jeg tillader mig dog at give Overwatch tid til finpolering og stoler på, at Blizzard nok skal indfri det kæmpe potentiale, spillet nu engang har.

4 ud af 6 stjener

Plusser:
– Hurtig Action
– Knivskarp styring
– Meget vanedannende
– Play of the Game
– Hurtig at lære, svært at mestre
Minusser:
Manglende incitament for at vende tilbage i fremtiden
uforløst potentiale

Skriv et svar