Gla1ve har ledt tropperne til en godkendt start ved ESL Pro League LAN-finalerne. Foto: Skærmbillede fra Youtube

ESL Pro League finalerne: Astralis og FaZe ligger sig i toppen af deres gruppe

ESL Pro League LAN-finalerne blev tidligere i dag skudt i gang, og det har indtil videre været en godkendt, men samtidig lidt turbulent start for Astralis.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Astralis startede ellers skidt ud ved LAN-finalerne i Odense, da de smed en føring mod Liquid og i sidste ende tabte kampen, da nordamerikanerne tog sejren i overtid.

For FaZe’s vedkommende står de i den samme situation, da de tabte første kamp til Fnatic i overtid, mens de vandt den efterfølgende mod Liquid.

Den helt store overraskelse har indtil videre været HellRaisers, som smadrede Fnatic ud af serveren, mens de ligeledes formåede at lave et vildt comeback mod Luminosity på trods af, at de tabte kampen i overtid.

Det er værd at nævne, at man får 3 point for en sejr, mens det er noget anderledes, hvis kampen går i overtid. Her har ESL nemlig indført et overtidspointssystem, der betyder, at man får 2 point for en vundet kamp i overtid, mens taberen af overtidskampen må nøjes med 1 point.

Dermed er der tre hold på en delt førsteplads i gruppen, hvor Astralis er en af dem:

Gruppe Gul
Hold Sejre – Tabte Point
 HellRaisers   1     –     1 4
Astralis   1     –     1 4
 FaZe   1     –     1 4
 Liquid   1     –     1 2
 Luminosity   1     –     1 2
fnatic   1     –     1 2

Næste danske hold i aktion vil være North mod SK Gaming, når den anden gruppe skydes i gang. Kampen spilles klokken 18.15 og kan følges lige herunder:

 

Skriv et svar