Foto: RFRSH Entertainment

Astralis og North skal mødes ved kæmpe event i København

BLAST Pro Series blev offentliggjort for omkring en måned siden, og nu er de allerede klar med de første to invitationer ud af seks, og her er det blevet til Danmarks to bedste mandskaber.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Det er intet mindre end Astralis og North, der er blevet inviteret til BLAST Pro Series, som skal foregå i København om halvanden måneds tid.

Selve formatet bliver noget anderledes, da alle seks hold vil spille samtidig, hvor tilskuerne dermed får et headset udleveret således, at de selv kan vælge hvilken kamp, som de vil følge.

Præmiepuljen er blandt de største turneringer inden for CS, da der vil være 250.000 dollars på højkant, hvilket svarer til knap 1,6 millioner danske kroner.

De resterende fire invitationer vil blive offentliggjort inden den 31. august, hvor billetsalget starter.

Bliver det et af Danmarks hjemmebanehold, der ender med at hive pokalen hjem i Royal Arena? Deltag i debatten på vores Facebook.

Skriv et svar