Danske Søren "Bjergsen" Bjerg i midten efter sejren i NA spring split. Til højre for ham står danske Dennis "Svenskeren" Johnsen. Foto: Riot Via. Flickr

Bjergsen, Svenskeren og co. sætter rekord og er klar til MSI

Det lykkedes søndag aften for Team SoloMid at kvalificere sig til Midseason Invitational på bekostning af “Jensen” og Cloud9. 

Efter en neglebidende omgang lykkedes det søndag aften for Team SoloMid at vinde finalen i League of Legends forårssæsonen over Cloud9.

Efter de to første runder af kampen, sad man dog ikke tilbage med en følelse af, at kampen skulle blive specielt spændende, da TSM hamrede afsted. Især på andet map hvor de var foran med 7.300 guld efter blot 15 minutter, og efter knap 23 minutter var Cloud9s base ødelagt, hvilket er det hurtigste point i NA LCS finalernes historie.

Den hurtige læser har nok regnet ud, at Cloud9 sejrede i de næste to maps. Særligt i fjerde map var det danske Nicolaj “Jensen” Jensen, der stod bag et imponerende spil, da han uddelte 19,900 damage til champions.

I den afgørende runde var C9 også godt kørende, og efter 23 minutter havde de en spinkel føring på 1.000 guld, og med et Baron-kill begynde fansene at øjne en sejr. TSM slog dog igen med danske Søren “Bjergsen” Bjerg i spidsen, der var dominerende i den afgørende teamfight, hvorefter TSM kunne trænge ind i basen efter 43 minutter.

Nikolaj “Jensen” Jensen var efter kampen meget nedtrykt på Twitter, hvor han undskyldte til fansene og skrev, at han 100 pct. var ansvarlig for nederlaget på femte map, da han lavede en fejl i den afgørende fase af kampen.

Dermed er TSM klar til Mid-Season Invitaionals, der starter d. 28. April.

 

Skriv et svar