Foto: Via Blizzard

Blizzard vinder retssag til 60 mio. kr. over snydesoftwareproducent

Blizzard har forventeligt vundet retssagen mod det tyske firma Bossland, der står bag en række snydeprogrammer til forskellige Blizzard-spil.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

Som vi kunne berettet for et par uger siden, havde Blizzard fremlagt deres krav på 8,6 mio. dollars svarende til 60 mio. kroner for den tyske softwareproducent Bossland, der blandt andet har udviklet snydeprogrammerne “Watchover Tyrant”, “Honorbuddy” og “Demonbuddy”.

Blizzards krav var beregnet udfra forudsætningen, at 42.818 amerikanere havde købt adgang til softwaren for en pris af 200 dollars svarende til 1.400 kr. pr. bruger. Et krav som retten i dag anerkendte, og derfor idømte Bossland den store bøde. Skulle firmaet fortsætte med at sælge sine tvivlsomme services, kan de se frem til yderligere bøder.

I Overwatch var der blandt andet tale om et såkaldt wallhack, der gjorde snyderne i stand til at se igennem vægge samt aflæse modstandernes resterende energi.

Blizzard hævdede i sagsanlægget, der kan læses i sin fulde længde her, at omkostningerne for dem har været langt højere, da bots og snyd ødelægger spillet for den almindelige spiller, og derfor gør, at de mister dem som kunder.