August Rosenmeier skal fremover være en del af fodboldklubben, PSG. Foto: Agges Facebook

BREAKING: Dansk FIFA-verdensmester skifter officielt til PSG

Den danske FIFA-verdensmester August “Agge” Rosenmeiers skifte til den franske storklub Paris Saint German er officielt på plads, og den danske FIFA-spiller skal fremover tørne ud i de blå-røde farver. 

Skrevet af Daniel Winther Pedersen – daniel@esm.dk

Det har efterhånden været rygtet i noget tid, men nu er den danske verdensmester i FIFA August “Agge” Rosenmeier officielt på plads i den franske hovedstad hos fodboldklubben Paris Saint German.

Det har den franske storklub netop offentliggjort på et pressemøde.

August “Agge” Rosenmeier, der er forsvarende verdensmester i ESWC FIFA-turneringen, er ifølge PSG det første led i en større satsning på eSport, som den franske storklub har tænkt sig at lave.

Det store skifte er dog noget, som passer danskeren rigtig godt, selvom han indrømmer, at han var en ombejlet herre.

“Jeg er glad for at have PSG-aftalen i hus. Jeg havde en del klubber som var interesseret, men valget faldt på PSG, da jeg følte, det var det rigtige valg for mig”, siger August “Agge” Rosenmeier.

Den danske eSportsstjerne er blandt de 33 deltagere, som skal kæmpe om verdensmesterskabet i ESWC-turneringen, som foregår i netop Paris, fra den 27. oktober til den 31. oktober.

20- årige August “Agge” Rosenmeier er to gange verdensmester, FIWC 2014 og ESWC 2015.

Skriv et svar