DR3 sender i weekenden live fra Sparekassen Fyn Arena, hvor ESL Pro League LAN-finalerne afvikles. Foto: DKK

BREAKING: ESL annoncerer stort pressemøde i Odense

ESL har netop indkaldt til et stort pressemøde i Odense, hvor de vil præsentere et nyt stort event, der vil finde sted i Odense senere på året.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Danmark er en af de mest dominerende lande inden for CS:GO på trods af dets størrelse, og det bliver nu belønnet, da ESL har indkaldt til et stort pressemøde i Odense den 10. august.

I slutningen af juli kunne Slingshot berette om, at ESL Pro League LAN-finalerne ifølge deres kilder, ville finde sted i Danmark senere på året, og det ligner efterhånden en realitet.

Selv fortalte ESL følgende forud for pressemødet:

“I samarbejde med Odense by organiserer ESL – verdens største eSports virksomhed – et pressemøde, hvor der vil blive præsenteret nye initiativer, som vil kombinere det bedste fra de største eSports turneringer og en helt ny gaming expo.”, skriver ESL i invitationen til pressemødet.

Og det bliver ikke blot et lille pressemøde, da Odenses borgmester, Peter Rahbek Juel, komunalpolitikeren, Jane Jegind og ESLs vicepræsiden Ulrich Schulze vil være tilstede ved pressemødet.

Her vil de svare på spørgsmål samtidig med, at de vil præsentere de nye initiativer, som sandsynligvis indebærer, at ESL Pro League LAN-finalerne kommer til Odense i starten af december.

Den mest optimale lokation i Odense er Sparekassen Fyn Arena, som kan ses på ovenstående billede. Her er der blandt andet tidligere blevet afholdt Dansk Melodi Grandprix. Arenaen har en kapacitet på højest 5.000 tilskuere, hvilket var det samme, der var til ELEAGUE Majoren, som Astralis vandt i starten af året.

Er det den rigtige by i Danmark, som ESL har valgt? Deltag i debatten på vores Facebook-side.

Skriv et svar