Foto: Vi ses hos Clement

Clement Kjersgaard: Esport er et vrøvleord

DR-værten Clement Kjersgaard har tilsyneladende ikke meget tilovers for ordet esport. 

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

Om esport er sport eller ej, er efterhånden ved at være et meget debatteret emne, som de fleste har en holdning til. Dette er også tilfældet for Clement Kjersgaard, der er vært i programmet ‘Vi ses hos Clement’ på DR.

I den indledende monolog lader han ofte holdningerne få frit løb, og det var også tilfældet søndag aften, da han berørte esporten, som han tilsyneladende ikke er fortaler for at anerkende som en sport.

“Esport – det er der ikke noget, der hedder. Jeg er ligeglad. Der er noget, der hedder sport. Kuglestødning er sport. Og der er noget, der hedder computerspil. Men esport? Nej. Det bliver ikke sport af, at man sætter ‘sport’ på,” siger han i programmet, hvorefter han følger op med et eksempel.

“Hvis jeg sidder derhjemme og ser YouTube-videoer, kan jeg ikke bare kalde det Ysport,” siger han.

Han kommer også med en lille guide, så man lynhurtigt kan undersøge, om man rent faktisk er i færd med at dyrke sport.

“Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du dyrker sport, så spørg dig selv: Sidder jeg i min sækkestol? Har jeg hovedtelefoner på? Vinder jeg bare små fiktive krige i mit eget fiktive univers?. Drikker jeg cola hele tiden? Spiser jeg kage hele tiden? Du er ikke esportsudøver, du er integrationsminister,” hvorefter han kalder esport for et vrøvleord.

Man kan se hele programmet, ved at følge dette link. Monologen om esport er som sagt i starten af programmet.


2 kommentare

  1. Billyelliot3th

    Han har naturligvis love til at have hans mening, som så mange andre mennesker.
    Men jeg er sikker på at skak er anerkendt som en sportsgren – som kan spilles i sin sække stol, mens man drikker cola hele tiden.

    Han har vist ikke set hvad søster kanalen har lavet af dokumetar om Astralis eller fuldt med i media dækning af North. 🙂

    • Emil Terkelsen

      Helt enig, nu er han også kendt for at være lidt af en provokatør, og det kan samt også være for at skabe lidt debat. Uenig med ham er jeg dog 😀