Gla1ve har ledt tropperne til en godkendt start ved ESL Pro League LAN-finalerne. Foto: Skærmbillede fra Youtube

Danskere på vej mod topresultat: Astralis er i finalen ved ELEAGUE

Astralis formåede i går at lave et vildt comeback mod Cloud9, der i sidste ende betød, at de sikrede sig en af finalepladserne ved ELEAGUE Premier. Modsat blev North slået ud, og derfor skal Astralis op mod FaZe i nat. 

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Astralis var favoritter i gårsdagens semifinale mod Cloud9, men de kom dårligt fra start, da amerikanerne var tæt på at slå danskerne over to maps.

Første map endte 12-16 til Cloud9, hvor de samtidig var foran 12-5 og 14-11 på andet map. Herefter skruede danskerne dog op for tempoet, og især på grund af flot spil fra “gla1ve” i de afgørende runder, så formåede de at vinde 16-14 på overpass.

Det sidste map var inferno, og her fik amerikanerne ikke et ben til jorden efter, at Astralis lukkede dem ned 14-1 på CT-siden.

Det var blandt andet på grund af en velspillende “device”, som lukkede bananen fuldstændig ned.

Sidste map endte 16-4 til danskerne.

I den anden semifinale stod danske North overfor FaZe, men det blev ikke just en dansk succes, da det internationale hold, anført af “karrigan”, formåede at lukke kampen på to maps.

Dermed vil finalen ved ELEAGUE Premier være mellem Astralis og et brandvarmt FaZe. Kampen bliver afviklet i nat.

04.00: Astralis vs. FaZe

Se livevideo fra ELEAGUE TV på www.twitch.tv

Skriv et svar