Foto: Valve

Data fra 1,5 mio. brugere er lækket efter afpresningsforsøg

Data fra en stor database hos E-Sports Entertainment Association (ESEA) ligger nu tilgængelig på nettet.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

d. 27. december blev en af de største underholdningsorganisationer i eSporten hacked. I søndags skrev ESEA et twitlonger-opslag, hvor de forklarede, at databasen formentlig ville kunne findes på nettet indenfor kort tid.

Skaden var dog allerede sket, for lørdag aften kunne LeakedSource.com afsløre, at de nu havde 1,503,707 af ESEAs brugere i deres database.

De lækkede informationer omfatter registreringsdato, by, sidste login, brugernavn, fornavn og efternavn, bcrypt hash, e-mail-adresse, fødselsdato, postnummer, telefonnummer, hjemmeside URL, Steam ID, Xbox ID, og PSN ID.

Artiklen fortsætter under reklamen…

Selvom adgangskoden er krypteret, kan IT-kriminelle stadig bruger oplysningerne til at udføre forskellige former for identitetstyveri og phishing.

Flere brugere på Reddit har bekræftet, at deres oplysning er blandt det lækkede materiale.

Ifølge en talsperson fra LeakedSource krævede hackeren bag angrebet 50.000 dollars fra ESEA, hvorimod han tilgengæld ikke ville lægge oplysningerne ud, og i stedet hjælpe organisationen med at sikre oplysningerne fra deres brugere bedre.

En talsperson fra ESL Gaming har udtalt til Salted Hash, at beløbet de blev forsøgt afpresset for var på 100.000  dollars.

ESEA har lavet en tidslinje over forløbet, som man kan se ved at følge dette link.

Skriv et svar