Nicolai "device" Reedtz.

Disse fem spillere er de bedste i CS:GO lige nu

Astralis har indtil videre domineret det meste af 2017, men på trods af dette, så mener den anerkendte ekspert, “Thorin”, ikke, at de huser verdens bedste CS:GO-spiller lige nu.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

5. KennyS (Gamers2)

Ifølge thorin er den femte bedste spiller i verden “KennyS”, hvilket kommer i takt med, at Gamers2 vandt DreamHack Tours.

Her var AWP-stjernen en af hovedårsagerne til, at de vandt turneringen. Ligeledes blev han kåret til MVP af turneringen.

Herunder ses en af KennyS’ flotte aktioner ved DreamHack:

4. Fer (SK Gaming)

SK Gaming er på vej tilbage, og det ses især ved, at de har vundet deres to seneste turneringer cs_summit og IEM Sydney, hvor der især var flere store navne med ved sidstnævnte turnering.

Fer er kendt for sin aggressive spillestil, og på trods af det ofte er risikabelt, så formår han alligevel næsten altid at vende situationen til egen fordel.

Herunder ses en af hans risikable spil:

3. Device (Astralis)

Den danske superstjerne fra Astralis, “device”, bliver til tider kritiseret for ikke at have nok indflydelse på trods af, at han leverer flotte stats gang på gang.

Men netop dette kan ingen tage fra ham, han er nemlig en af de mest stabile spillere i hele verden. Han leverer næsten altid for sit hold, og er blandt andet en af grundene til, at Astralis har domineret det meste af 2017 indtil videre.

Herunder ses et flot play fra StarSeries, hvor de sluttede på en sammenlagt andenplads:

2. NiKo (FaZe)

Ifølge samme hjemmeside, som Thorin har offentliggjort sine fem bedste spillere på, så afslørede Dot eSports, at han var verdens dyreste CS-spiller, da han ifølge deres kilder skulle være blevet købt af FaZe for svimlende 500.000 dollars.

Og man kan i den grad snakke om, at det har været alle pengene værd, da NiKo er en af hovedårsagerne til, at FaZe efterhånden kæmper med om at være verdens bedste hold.

Ifølge den rødhårede ekspert kunne NiKo godt ses som verdens bedste til tider, men det er svært, når man er oppe imod en brasilianer, der peaker lige nu.

Herunder kan NiKo ses lave et vildt spraydown mod NiP:

1. Coldzera (SK Gaming)

Der er ingen tvivl om, at SK Gaming er på vej tilbage mod toppen, og de begynder så småt også at presse Astralis lidt i kampen om førstepladsen.

Dette skyldes blandt andet verdensstjernen “Coldzera”. Han blev i 2016 kåret som verdens bedste spiller af HLTV, og man kan i den grad argumentere for, at han er ved at finde sin storform igen.

Han har tidligere udtalt, at han ikke selv mener, at han har nogen begrænsninger som spiller, og det er lige præcis det, som man er vidne til fortiden.

Senest vandt SK Gaming IEM Sydney, og det var blandt andet på grund af dette vilde spray-down af superstjernen selv:

Vil du læse Thorins analyser af de forskellige spillere, så kan du gøre det på Dot eSports, hvor han publicerede sin rangliste.

 

Skriv et svar