DR3 sender i weekenden live fra Sparekassen Fyn Arena, hvor ESL Pro League LAN-finalerne afvikles. Foto: DKK

Disse hold er videre til slutspillet i Odense

Det blev til en overraskende dag, da halvdelen af de tre hold ikke var spået en plads i slutspillet ved ESL Pro League LAN-finalerne.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Inden startskuddet på ESL Pro League LAN-finalerne så var der nok ikke mange, som havde spået HellRaisers, OpTic og Misfits til at gå videre foran hold som Astralis, North og NiP, men dette blev netop en realitet.

De to helt store overraskelser må i den grad siges at være Misfits og HellRaisers, der hver især sejrede mod kandidaterne til at gå videre til slutspillet.

HellRaisers slog blandt andre Astralis og Fnatic på vejen, mens Misfits tog hold ned som NiP og North, der begge skuffede fælt i gruppespillet.

Dermed er det på plads hvilke hold, der kan opleves i Sparekassen Fyn Arena i den kommende weekend.

På fredag skal følgende fire hold derfor i aktion:

16.00: Fnatic vs. OpTic

19.50: Misfits vs. HellRaisers

I semifinalerne venter ingen ringere end FaZe og SK Gaming, hvor førstnævnte tager imod vinderen af Fnatic-kampen, mens sidstnævnte tager imod vinderen af den anden kvartfinale.

Derfor kunne det meget vel gå hen og blive et brag af en finale, da FaZe og SK Gaming, verdens to bedste hold, har muligheden for at møde hinanden i finalen på søndag.

Skriv et svar