Foto: Egå Ungdoms-Højskole

Er du mellem 16-19 år? Så kan du dyrke esport på Egå Ungdoms-Højskole

Egå Ungdoms-Højskole satser stort på esport og har investeret mange penge i sprit nye og kraftige gamercomputere, så unge mellem 16-19 år nu kan kombinere esport og oplevelsen af at gå på højskole. 

Sponsoreret artikel af  Egå Ungdoms-Højskole

“Med de nyindkøbte, kraftige gamercomputere og lynhurtige 144 hz skærme, vil man i esportsundervisningen lære alt omkring Counter-Strike både som individuel spiller og som et hold, samt hvad det kræver at være en professionel E-sport atlet udenfor spillet,” siger Rasmus Pedersen som er underviser i esport på Egå Ungdoms-Højskole.  

Som elev vil man blive undervist i praktiske ting indenfor spillet, såsom hvordan man forbedrer sit aim og læser spillets gang og også få de teoretiske redskaber der kræves, for at kunne identificere, analysere og rette op på både individuelle såvel som holdmæssige fejl.

Masser af andre fede fag uden lektier, karakterer og eksamener

Udover E-sport kan man på højskolen frit vælge mellem andre spændende fag som; foto, film, idræt, musik, psykologi/filosofi, politik/samfund, kunst, drama, bæredygtighed, event og projektstyring samt mange andre fag. Kendetegnet for alle fag er, at man skal have det sjovt og ikke tænke på lektier, eksamener og karakterer.

Godt hvis man vil udvikle sig socialt

Forstander Erling Joensen forklarer, hvordan et højskoleophold kan hjælpe dig godt i gang med livet.

“Et ophold hos os er; gode venner, oplevelser for livet, studieture, fester og personlig udvikling. Her har man tiden til at passe på hinanden og opbygge et stærkt fællesskab, så man kan udvikle sig sammen og blive klar til resten af livet,” siger Erling.

Alternativ til efterskole, 10.klasse og gymnasiet

Hvorfor tage en 10. klasse, hvis man allerede har en afgangseksamen fra 9. klasse?

Måske har du brug for et år, til at finde ud af hvad du vil inden du vil på gymnasiet? Måske er du droppet ud og mangler noget at lave? Så kan du jo lige så godt bruge tiden på alt det sjove og spændende Egå Ungdoms-Højskole kan tilbyde dig. På skolen har man ikke dansk, matematik og andre kedelige fag. Man bruger tiden på det, man interesserer sig for.

Opstart to gange om året

Du har mulighed for at tilmelde dig for et halvt eller et helt år. Skolen har opstart i januar og august.

Læs meget mere på www.euh.dk eller ring på 86220126 og aftal en rundvisning. Man kan også sende en mail til info@euh.dk

Skriv et svar