Es3tag afslører i DR's nye dokumentar-serie, hvad G2-spillerne får i løn. Foto: Skærmbillede fra DR's dokumentar.

Es3tag: G2 Esports tjener 180.000 kroner pr. spiller

Endnu engang er det kommet frem i lyset hvor meget, at nogle af de professionelle CS:GO-spillere tjener, og denne gang omhandler det franske Gamers2, der tjener 180.000 pr. spiller om måneden ifølge Heroics “es3tag”.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Sidste gang at Esportsmagasinet havde fokus på løn, kunne redaktionen afsløre ifølge kilder tæt på Magisk, at han i OpTiC havde fået en løn på 90.000 kroner om måneden.

Denne gang omhandler det franske Gamers2, der blev stablet sammen tilbage i februar med titlen “superteam” under Gamers2-organisationen.

De helt nye oplysninger kommer fra DR’s nye dokumentar-serie, hvor de har fulgt flere professionelle danske gamere heriblandt “device”, “valde” og “es3tag”.

I det tredje afsnit af i alt seks, udtaler Heroic’s seneste tilføjelse “es3tag” nemlig følgende:

G2 er et verdensomtalt hold, de er jo stjerner… De har taget de bedste stjerner fra de to bedste franske hold, og så har de givet dem en løn på 180.000 kroner, som bare skulle blæse verden omkuld.“, fortæller Patrick “es3tag” Hansen i den nye dokumentar-serie.

Dermed tjener de franske stjerner mest af de lønninger, som man endnu kender noget til, men det er også de færreste hold, der er åben omkring deres lønseddel.

Selve afsnittet er netop blevet udgivet til forpremiere på DR’s hjemmeside, og her følger man primært “valde” og “es3tag”, der er til DreamHack Open i Frankrig.

Det ender ud med at blive en blandet oplevelse for de to unge danskere, som er afsted på hver deres hold.

Du kan se det fulde afsnit på DR’s hjemmeside lige her.

Følg Esportsmagasinet.dk på Facebook, ved at klikke på dette link.

Indeholder sponsoreret links

Søger du inspiration til dit hjem? Besøg bolignyheder.dk for seneste nyheder om bolig og have.