Foto: NiP

Flamie og s1mple skal stand-in for NiP i aften

Ninjas in Pyjamas’ formkurve er stærkt nedadgående, og det har ikke hjulpet at få “draken”  indpå holdet, og nu er rygterne blevet sat i gang, da de i aften spiller med to stand-ins.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Det er ingen ringere end “s1mple” og “flamie”, der i aften får muligheden for at hjælpe NiP på vej mod en LAN-billet til ECS-finalerne i London.

NiP ligger på femte pladsen og er efter Gamers2 med tre point. Det er netop franskmændene, som NiP står overfor i aften.

De har brug for to sejre, og herefter kan G2 faktisk stadigvæk selv spille sig videre, da de mangler to ekstra kampe modsat NiP, der spiller de to sidste i aften.

Spekulationerne er dog allerede sat i gang med hensyn til om NiP er på vej til at skifte spillere ud. Modsat er der flere twitter-brugere, som blot mener, at “Friberg” og “f0rest” er til en Rock Festival.

Ligegyldig hvad bliver det interessant at se de to supertalenter fra NaVi hjælpe NiP i aften.

Du kan følge kampene fra klokken 21 på ECS’ officielle Youtube-stream:

Skriv et svar