Henrik “Froggen”: Vi har ingen at træne med

I et interview med Yahoo Esports siger Echo Fox-spilleren Froggen, at ingen vil scrimme mod dem, og at det gør det sværere for dem at forbedre sig.

Af Emil Filtenborg, efi@esm.dk

Der er ingen, der vil scrimme med Froggen og resten af Echo Fox – i hvert fald ikke, hvis man spørger Froggen.

– Vi kan ikke scrimme med nogen, og det holder os tilbage, fordi det gør det svært at blive bedre, siger Froggen til Yahoo Esports.

Artiklen fortsætter under reklamen…

Da han bliver spurgt om, hvorfor ingen vil scrimme mod dem, har han ingen svar, men han er ikke i tvivl om, at det gør det sværere for dem at blive bedre. Dog ligger deres største problem ifølge ham i kommunikationen.

– Alle på Echo Fox kommunikerer meget godt, men vi skal være bedre. I scrims er vi meget stille, men i LCS kommer vi i tanke om, at vi  vil vinde. Det er små problemer, der nemt kan løses, men vi skal være bevidste om det, siger Froggen og lover sine fans, at de vil oppe sig i den kommende tid.

De sidste måneder har nemlig været udfordrende for Echo Fox’ fans.

– Vi kan vinde over alle hold, det er op til os. Tak for dem, der støtter os. Jeg ved, det har været hårdt på det sidste, men vi prøver at forbedre os, siger Froggen.