Geeks Gone Wild booster deres præmiepulje markant i forhold til sidste år. Foto: GGW.dk

Geeks Gone Wild med over 150.000 kroner på højkant til CS:GO

Geeks Gone Wild havde ellers gjort sig forhåbninger om at stable en turnering på benene med over 1 million kroner på højkant, men på trods af at de ikke nåede målet, så er det alligevel en stor portion penge, der skal kæmpes om i starten af det nye år.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Det bliver for 23. gang at Geeks Gone Wild slår dørene op i starten af det nye år, når det løber af stablen fra den 12. til den 14. januar.

Og denne gang bliver det med en noget større præmiepulje i forhold til sidst, da man blot uddelte 8.000 kroner sidste år, hvor det nu bliver hele 151.000 kroner i de to CS:GO-turneringer:

Counter-Strike: Global Offensive A turnering:

  • 1. præmie: 100.000,-
  • 2. præmie: 40.000,-

Counter-Strike: Global Offensive B turnering:

  • 1. præmie: 7.500,-
  • 2. præmie: 2.500,-
  • 3. præmie: 1.000,-

Den resterende fordeling af pengepræmierne kan ses lige her.

Det bliver ligeledes muligt for tilskuere at overvære kampene, da der vil blive lavet et større scene-setup til A-turneringen, hvor der vil være tribuner med plads til 1.500 til 2.000 mennesker.

Skulle man være interesseret i at deltage ved LAN’et, der afholdes i Ålborg i Gigantium, så kan billetterne erhverves for 395 kroner lige her.

Skriv et svar