Dingo med brækket arm til DM i 2015. Foto: privat

Han endte som nr. 1 i verden – nu har en skrivebordsfejl diskvalificeret ham

Danske Daniel “Dingo” Klink Nørremark er en frustreret mand. Det er netop gået op for ham, at han ikke kommer til at spille FIFA World Championship.

Ja – den er god nok. Selvom danske Daniel “Dingo” Klink Nørremark, har imponeret de fleste, og har pløjet sig gennem den online kvalifikation til verdensmesterskaberne i FIFA, så kommer han med stor sandsynlighed ikke til at deltage i slutspillet.

Det skyldes ikke snyd, flame eller andet oplagt, men derimod en skrivebordsfejl fra hovedpersonen selv.

“Jeg har ikke “signed up” før jeg startede med at spille FUT-mesterskabet. Som om jeg spiller 200 kampe for sjov….? Jeg sluttede som nummer et i marts-april med 197 sejre ud af 200 kampe, men jeg er stadig ikke kvalificeret, da jeg ikke har “signed in” Farvel FIWC,” skriver han på Facebook og fortsætter:

“Jeg brænder så meget for dette spil, det er hjerteskærende og svært at tro på”

Skriv et svar