WESG vil ved de globale finaler have næsten 10 milioner kroner på højkant. Foto: WESG

Har du også mistet overblikket? – Følg Dignitas og Astralis ved WESG

Der er pladser på højkant til den kæmpe 1,5 milioner dollars-turnering, som vil finde sted i Shanghai senere på året. Både Dignitas og Astralis er på deltagerlisten, og sidstnævnte har allerede været i aktion.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Hele 20 hold har taget plads i Ukraine, Kiev, hvor de henover weekenden vil kæmpe om en præmiepulje på knap 500.000 danske kroner samt de eftertragtede 8 europæiske pladser til den gigantiske turnering i Kina.

Turneringen består af fem grupper med både store og mindre hold, og holdene vil dyste mod hinanden i bo1-kampe.

Nummer 1 går direkte videre til kvartfinalerne, mens anden- og tredjepladsen skal ud i en vind eller forsvind kamp om at gå videre til kvartfinalerne.

Grupperne for den europæiske kvalifikation til WESG ser således ud:

Group A Group B Group C Group D
GODSENT EnVyUs Virtus.pro dignitas
Kinguin Astralis .Russia Epsilon
LDLC Espoir ALTERNATE aTTaX .Norway iGame.com
Team1 dd Bpro k1ck oldschool
Pixel fish123 Guerilla Method EYESports

Overblikket vil for nogen være en smule svært at beholde, da det i dag har stået på CS-kampe fra kl. 8:30 og vil forsætte til kl. 20:30, hvilket ligeledes vil forsætte i morgen.

Derfor fokuseres der på de to hold, som skal forsvare Dannebrog.

Astralis har lige været i aktion, hvor det blev til en sejr over tyske ALTERNATE på 16-12, mens Dignitas først skal gøre deres våben klar til klokken 19:00 mod Epsilon.

Der har dog været lange forsinkelser i torsdagens program grundet tekniske problemer med bl.a. serverne. Derfor kan det officielle program være en smule misvisende.

Men programmet for de danske hold er følgende:

Torsdag den 6. oktober
13:45 Astralis vs. ALTERNATE aTTaX 16-12
18:00 dignitas vs. Epsilon BO1
19:15 dignitas vs. iGame.com BO1
20:30 dignitas vs. k1ck oldschool BO1
Fredag den 7. oktober
08:30 Astralis vs. fish123 BO1
09:45 Astralis vs. dd BO1
11:00 Astralis vs. EnVyUs BO1
15:15 dignitas vs. EYESports BO1

 

Begge danske hold forventes at gå videre fra gruppen, hvor Astralis kan se frem til en svær kamp om førstepladsen med franske EnVyUs, mens Dignitas er storfavoritter i deres gruppe, hvor Epsilon må ses som værende den sværeste modstander i gruppen.

Dog er det vigtigt at nævne, at Dignitas muligvis er lidt svækket på grund af, at de spiller med “aizy”.

Den danske standin plejer til hverdag at spille for internationale FaZe, men på grund af de specielle regler ved WESG, hjælper han danskerne.

WESG kræver nemlig, at alle fem spillere er fra samme nation.

Til at guide dig igennem alle kampene er vores allesammens Anders Blume sammen med sin kompagnon “Semmler” klar.

Det hele kan følges på StarLadders Twitch kanal, som også er arrangører af kvalifikations-turneringen.

Watch live video from Starladder11 on www.twitch.tv

Skulle danskerne gå videre fra grupperne kan de se frem til at spille lørdag og søndag i knockout-kampene, og her vil der blive delt ud af pladserne til den kinesiske turnering samt præmiepuljen således:

1. ~ 200.000 DKK + Billetter til WESG Globale finaler
2. ~ 120.000 DKK + Billetter til WESG Globale finaler
3. ~ 60.000 DKK + Billetter til WESG Globale finaler
4. ~ 40.000 DKK + Billetter til WESG Globale finaler
5-8. ~ 20.000 DKK + Billetter til WESG Globale finaler