HeatoN kan afsløre, at Immortals-spillerne var ude at feste dagen før finalen mod North. Foto: http://esportshall.com/

HeatoN: “Jeg ved, at Immortals-spillerne var ude at feste”

Efter Immortals-skandalen er det nu kommet frem ifølge den svenske legende “HeatoN”, at spillerne var ude at feste, og dermed har de offentligt løjet, da de selv brugte undskyldningen, at de havde sovet over sig.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Esportsmagasinet berettede tidligere om Immortals-skandalen, hvor hovedpersonen “kNg” havde forklaret, at grunden til, at de kom forsent til finalen mod danske North var, at de havde sovet over sig. Det medførte, at første map blev givet til danskerne på grund af DreamHacks regler.

Nu er helt nye oplysninger dog kommet frem, da HeatoN, som er en af ejerne bag Ninjas in Pyjamas, ifølge sine kilder kan afsløre, at de brasilianske spillere var ude at feste dagen før finalen.

HeatoN er en meget respekteret mand inden for eSport, og selv fortalte han følgende i en klumme til det svenske medie Metro:

“Jeg er ligeglad med deres undskyldning, da jeg gennem mine kilder ved, at de (red. Immortals-spillerne) var ude at feste.”

Dermed ser det meget sort ud for “kNg”, der kom med en offentlig dødstrussel til “FNS”, hvis det skulle vise sig at være rigtigt.

Det bliver derfor sandsynligvis svært for “kNg”, “HEN1” og “LUCAS1”, som pønser på et nyt hold, at finde en organisation, der er villige til at repræsentere disse spillere.

Skriv et svar