Marco "Snappi" Pfeiffer er holdkaptajn for danske Heroic. Foto: DreamHack

Heroic skuffede ved ESG Mykonos – i aften kan de bevise deres værd.

Efter at have sluttet på en sidste plads i sidste uges ESG Tour Mykonos, kan Heroic i aften bevise over for verden, at de stadig kan spille Counter-Strike på elite plan.

Skrevet af Jakob S. Larsen.

I et interview med hltv.org fortalte Snappi, hvordan ESG Tour Mykonos, for ham var en af de mest skuffende turneringer for det dansk-svenske mandskab.

Efter at Valde forlod Heroic, for at blive en del af FCK’s Counter-Strike hold North, har det ikke været en særlig succesfuld rejse for Heroic. Det blev nemlig ikke til mere end en 7-8. plads i Grækenland, men i aften skal holdet møde tyske BIG-clan i ESL Pro League, i håb om at kunne få en bedre placering.

Heroic ligger i øjeblikket på en 5. plads i ESL’s pro league. For at kunne nå videre til lan-finalerne, som vil blive afholdt i Odense, kræver det som minimum at man placerer sig på en 6. plads eller over.

Heroic skal altså i ilden i aften, for at kunne sikre sig en god placering. Skal du se med, så kan du se, hvornår de spiller her:
-12-09-2017-
Heroic vs BIG – 21:20
Heroic vs BIG – 22:30
Klik her for at komme ind på livestreamen.

 

Skriv et svar