Blizzards fjerde "comic issue" i 2016, Reflections!, er en sød julehistorie om Tracers juleræs. Foto: Blizzard

Homoseksuelle jubler over Blizzard: Tracer er lesbisk

I Blizzard nyeste comic issue om Overwatch viser det sig, at Tracer har en kvindekærester, og det har vakt stor begejstring blandt fans.

Skrevet af Daniel Winther Pedersen – daniel@esm.dk

“Tak Blizzard for at vise noget LGBT-repræsentation (LGBT står for lesbian, gay, bisexual og transgender)! I er fantastiske og mere værdsatte, end I nogensinde vil vide.”

Sådan lyder topkommentaren på Facebook under Overwatchs seneste comic issue, som er en jule en af slagsen.

Men det er ikke kun jul, som er i fokus i den nye comic issue, som hedder “Reflections!”. For i historien, som handler om Tracer og hendes juleræs, bliver det nemlig “afsløret”, at Tracer er til piger.

Midt i Tracers kamp for både at nå til juleaften hos Winston og nå at købe en julegave til sin kæreste, ser man, at Tracer bliver belønnet med et kys af sin pige-kæreste.

Netop det faktum, at Blizzard, som står bag Overwatch, har valgt at tilføje en anden seksualitet til Tracers karakter end heteroseksuel, vækker stor glæde blandt spillets fans på Facebook.

“Yay! Vores aller første LGBT-helt!!,” skriver Křeček Izuru Tinková.

Men Steph Calder fortæller, at Blizzards nye comic issue rørte hende rigtig meget, fordi hun selv har haft det vanskeligt med sin seksualitet.

“Okay.. Jeg har haft en rigtig dårlig start på det her år, og jeg prøver at acceptere, at jeg ikke er den typiske pige. Jeg lever praktisk talt i træningsbukser. Jeg blev mobbet i skolen, fordi jeg havde kort hår, og det gjorde mig skrækslagen for at få kort hår igen, indtil jeg var i mine 20’er. Selv da jeg fik klippet mit hår kort sidste december, følte jeg mig genert og flov over det. Der er ellers mange forbilleder derude, som har kort hår. Men for mit vedkommende kan jeg bedre relatere til Tracer end nogen anden levende rollemodel. Det er vanvittigt, og jeg prøver stadig at forstå det i mit hoved,” skriver Steph Calder og fortsætter.

“Jeg har også kæmpet meget i forhold til seksualitet. Jeg er biseksuel og er endnu ikke sprunget ud. Det her er præcis den inspiration, jeg har brug for, så jeg endelig kan tage det sidste skridt og springe ud af skabet. Jeg ved godt, det er cheesy, men det er sandt. Tak Blizzard,” skriver Steph Calder.

Du kan se hele tegneserien her i linket.

 

Skriv et svar