IEM Oakland 2016. Foto: Patrick Strack via www.Intelextrememasters.com

Karrigan og FaZe klar til semifinalerne i Oracle Arena

Finn “Karrigan” Andersen, står klar som den eneste dansker tilbage ved IEM Oakland, hvor han og FaZe i aften skal op imod amerikanske Cloud9.

Skrevet af Jakob Sand Larsen.

Astralis kunne ikke bryde igennem i Oakland, dette sætter samtidig Karrigan i en position sammen med sit talenthold – hvori han kan repræsentere Danmark i finalen.

Det har bestemt været en speciel vej til semifinalen for Karrigan og resten af holdet. På deres vej har de uddelt bank, da de bl.a. senest slog Team Liquid 16-5. Før de kunne se sig sikre på en plads i semifinalen, modtog FaZe desuden en omgang bank i form af et 3-16 nederlag til Gambit.

Nederlaget skal minde dem om, at de ikke kan undervurdere nogen hold ved IEM Oakland, især ikke Cloud9.
Cloud9 har bestemt også vist gode takter, i form af sejre over hold som Astralis, Gambit og SK.

I den anden semifinale skal NiP spille imod SK-gaming, som desuden holder sin position på verdensranglisten som nummer #1.

Der er noget af et brag i vente, når semifinalerne går løs fra Oracle Arena i Oakland i aften.

Semifinalerne forløber således:

22:00 – SK vs. NiP
01:50 – FaZe vs. Cloud9

 

 

Skriv et svar