Tidligere professionelle spiller Jakob “Pimp” Winneche, som sidst var set spille for Team Liquid, har formået at komme på forsiden af Counter-Strike’s reddit side med et sjovt klip.
Skrevet af Jakob S. Larsen.
Pimp som i øjeblikket ikke spiller for et professionelt hold, men som adskillige gange har været stand-in for diverse danske top hold, er igang med at opbygge sig en livestreaming fanbase.
Dette medfører naturligvis, en række sjove øjeblikke, som alle bliver fanget og gemt så CS:GO fans kan få glæde af dem.
Under en livestream viser Pimp, hvordan man rammer nogle vilde desert eagle skud, imens man samtidigt udspiller fjenden ved brug af nogle smarte tricks.
Pimp fortæller også, hvordan det skal gøres under situationen. Det virker næsten som om, at pimp kan spå fremtiden.
Se det sjove klip her:
Det er stadig uvist, om Pimp snart bliver en del af et hold. Han har nu i flere måneder, stået uden for kontrakt, efter han forlod Team Liquid.