Screenshot af Olofmeister i reklame for DRKM fra Youtube

Kunne Olofmeisters skade være undgået?

Senest måtte Fnatics Olofmeister udgå med en skade grundet de mange timer foran computeren, men kunne dette have været undgået ved blot at placere tastaturet anderledes?

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Gang på gang ser man de professionelle gamere inden for både CS: GO og andre spil placere deres tastatur på en anderledes måde end det almene menneske ville gøre. En af de mest fortrukne placeringer hos specielt CS: GO spillerne er, hvor tastaturet er tiltet, således at det står skråt:

olofmeister1-800x445

Kunne du være interesseret i at støtte Esportsmagasinet med 1 kr. pr. artikel, så vi kan tilknytte endnu en skribent? – Læs mere her.

Nye studier af Dr. Levi Harrison, som har en universitetsgrad inden for medicin samt flere overbygninger blandt andet ortopædkirurgi, viser nu, at det er helt forkert at tilte tastaturet som flere professionelle gamere gør.

Han pointerer, at den skæve tastaturplacering kan medføre længevarende skader og betændelsestilstande, hvilket han forklarer hvorfor således:

“Denne eksakte spillestil tvinger albuen væk fra kroppen, og medfører i stedet, at hovedet og nakken flyttes frem af.

Dr. Levi giver i stedet et råd omkring, at man skal tænke længere frem i tiden:

“Selvom du måske vil drage fordel af det på kort sigt, kan det medføre flere slemme skader.”

Tastaturplaceringen er derfor direkte dårlig for din krop, og af potentielle skader nævner eksperten seneskedebetændelse i håndledet, tennisalbue samt nakke og skuldersmerter.

Løsningen er meget simpel, og her er det essentielt, at stolen er løftet så højt, at dine albuer er vinklet mellem 90-105 grader samtidig med, at tastaturet og musen er placeret lige ud fra dig. Det er her vigtigt, at tastaturet står helt lige, og det ikke på nogen måde er tiltet. Udover dette er det også betydningsfuldt, at du sidder ret med ryggen mod ryglænet på stolen således, at din nedre rygregion opnår støtte fra stolen. Selv demonstrerer eksperten det på et billede:

901a69e9-0302-4696-8a46-038535ac5a7c-350x467

Dermed kunne Olofmeisters seneskedebetændelse i armen skyldes tastaturplaceringen, og det kunne have været blevet en helt anden historie, hvis han blot havde spillet efter de beskrevne placeringer, som må ses som værende mest optimal og sund for din krop.

Kunne du være interesseret i at støtte Esportsmagasinet med 1 kr. pr. artikel, så vi kan tilknytte endnu en skribent? – Læs mere her.


3 kommentare

  1. Grineren artikel.
    Har tit overvejet, hvorfor de sidder på den måde. Tænkte bare det var et fælles symbol på tidlig osteoporose .

  2. Der er bare det lille problem ved hele pointen i din artikel, at skaden var i hans højre arm, altså en skade der kom af musebrug.

    • Efter en hurtig tur på Google, kan jeg så afsløre at skaden var en klemt muskel omkring bryst og skulder, så det lige så vel kunne have kommet mens hans sov eller dyrkede motion.