Neymar viser sig, at være lidt af en gamer. Foto: Twitter/@neymarjr

Neymar gamer ikke kun CS:GO

Selvom man er en af verdens største foldboldstjerner, så har man alligevel tid til at nyde stunder foran computerskærmen.

Skrevet af Miki Jørgensen

I sommer skiftede han fra Barcelona til Paris Saint-Germain som verdens dyreste fodboldspiller nogensinde. Og i december viste Neymar også eksempler på sine talenter med en mus og et tastatur, da han uploadede et ace på sin Instagramside.

Men det er åbenbart ikke kun CS:GO brasilianeren beskæftiger sig med. I en nyligt tweet sendt direkte til PUBG-udvikleren, Brendan Greene, spørger han, om han ikke kan få en custom server.

Og det hjælper tydeligvis at være blandt de bedste i verden. Brendan Greene svarede på Neymars forespørgelse.

Flere af Neymars fans har også reageret på hans tweet. Blandt andet har enkelte krævet, at han skulle have én. Der er VM til sommer, og de vil gerne have at han undgår stress. Andre skriver også, at hvis han har serverproblemer, så er han ligesom alle os andre.

Skriv et svar