"Friberg" er ikke længere på NiP-holdet. Foto: Skærmklip fra Youtube

NiP viser flot spil: Kvalificerer sig til slutspillet

Ninjas in Pyjamas har været i krise i lang tid, hvilket betød “Friberg” fik sparket, men ved deres første turnering med det nye lineup, er de gået direkte ubesejret igennem gruppespillet.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Det var nok de færreste der havde set, at NiP ville klare gruppespillet så nemt ved ESL One Cologne.

Deres dårlige periode havde nemlig resulteret i, at de var gået helt tilbage til en 20. plads på HLTVs liste over verdens bedste hold.

De har dog indtil videre vist, at det har båret frugt at få de to tidligere Epsilon-spillere “draken” og “REZ” ind på holdet.

Det ligner ligeledes, at de har givet et nyt pust til holdet, da blandt andre “f0rest” har fundet et rigtig højt niveau frem igen, hvilket kan skyldes en større motivation med de to nye spillere.

Endnu et hold til slutspillet skal findes i dag, og det står imellem Liquid og OpTiC, og den kan følges på Twitch lige nu:

Se livevideo fra ESL_CSGO på www.twitch.tv