Valde - Foto: Jussi Jaaskelainen via Dreamhack.

North i double-duel mod NiP i aften

Efter Valdemar “Valde” Bjørn tilsluttede sig den nye North roster, har de vundet 3 ud af 4 af deres ESL Pro League kampe. Mon de kan fortsætte det gode arbejde i aften?

Skrevet af Jakob S. Larsen.

I aften bliver det intet mindre end en ikonisk duel mellem Danmark og Sverige, samt endnu en prøve for Valde, som er den nyeste mand i North.
ESL Pro League Europe fortsætter i aften, og her er North det eneste danske hold på programmet. Dette bliver samtidigt NiP’s debut kamp i ESL Pro League sæson 6, hvor de skal møde et North hold, som allerede ligger på en fjerde plads i ligaen.

Lige meget hvem du holder med, om du er en ninja eller en ægte løve – så bør du se med i aften, da der er lagt op til et brag af en kamp.
Det første map bliver Nuke som starter kl 21:20.
Andet map bliver Inferno, og her kan du følge med fra kl 22:30.

Livestreamen foregår på ESL’s youtube kanal, som du kan klikke dig ind på her:
https://www.youtube.com/channel/UCPq2ETz4aAGo2Z-8JisDPIA

Skriv et svar