Medarbejderne

  Daniel Winther

Daniel “LuckyLuck” Winther Pedersen / Twitter @DWinther

Titel: Journalist / Ansvarshavende Redaktør

26 år og bor i Aarhus.

Jeg har spillet computer, Playstation og på diverse andre konsoller lige så lang tid, som jeg kan huske. Jeg har sjældent brugt meget tid på ét spil, men altid været glad for at smage hele buffeten, så at sige. Nogle af de spil, som jeg dog har brugt lidt mere tid på end andre, tæller bl.a. Counter-strike 1.6, CS:GO, Fifa, League of Legends, Hearthstone og Age of Empires II.

På Esportsmagasinet er jeg en af tre medstiftere og medejer af geschæften, mens jeg primært tager del i at få produceret en masse journalistisk indhold til vores fantastiske læsere.

 

Kasper Frank

Kasper “KalleF” Frank / Twitter: @Kallef

Titel: Journalist / Adm. Direktør / Ansvarlig for sociale medier

34 år, far til to og bor i Aarhus men har netop købt hus lidt udenfor Hinnerup nord for Aarhus.

Jeg var en del af Quake2 og Quake3-scenen tilbage i slutningen af 90´erne, da det hele tog fart. Dengang var der to lejre indenfor online gaming. Dem der spillede Quake og dem der spillede Counter-Strike. De fleste ved nok hvem der endte med at vinde denne kamp. I dag har jeg erkendt nederlaget, og jeg elsker at følge med i Counter-Strike, selvom jeg nok aldrig kommer til at spille det. Mit forhold til gaming og eSport er i dag set fra sidelinjen, men jeg nyder dog et spil Hearthstone i ny og næ.

 

Kristian Nørgaard

Kristian “Champ”  Nørgaard

Titel: Webudvikler/Marketingchef

26 år, bosat i Aarhus.

Lige siden jeg fik min store klods af en Gameboy, da jeg var lille, har jeg været en spilentusiast. Spillene dengang var selvfølgelig nogle andre end i dag, men min glæde for computerspil er kun vokset gennem årene. I en årrække fik jeg kæmpet mig op i en hæderlig rank i League of Legends, men nu går tiden mest med computerspil såsom CS:GO, Rocket League og senest Overwatch – samt at følge de professionelle e-sport spillere og turneringer.

Hos Esportsmagasinet er jeg en af tre medstiftere, og jeg beskæftiger mig med alt fra hjemmesidens opbygning til marketing og annoncesalg.

 

Aske

Aske “oGottas” Gott Sørensen

Titel: Journalist

25 år, far til en søn og bosat i Aarhus.

Min gamingkarriere startede med CS 1,6, hvor jeg aldrig blev andet end middelmådig, og mine holdkammerater ofte gik i carry-mode. Derefter gik jeg over til den mørke side og konsol-spillene, hvor jeg primært har befundet mig indenfor Call of Duty-serien, som jeg har spillet siden CoD4, og som vækkede min interesse for eSport, da Black Ops 2 for alvor fik fat. Når jeg bliver træt af prestige-grindet, er det primært spil som Skyrim, Fallout og Uncharted, der trækker. Mine eSport-fix finder jeg primært i CS:GO og Call of Duty, men jeg prøver også at finde kærligheden for de andre titler – især Overwatch.

 

EmilEmil “Arize” Terkelsen / Twitter: @Emil_Terkelsen

Titel: Gymnasieelev (3.g)

19 år, bosat nord for Aarhus og glad for kolde øl.

Min interesse for gaming startede fra jeg var helt lille, da jeg blev introduceret til det af min storebror. Derefter tog det fart, og det var primært CS, som min kærlighed altid har været hos. Dengang var det CS: Source versionen, og allerede i en ung alder var min kendskab til både den danske scene og internationale scene forholdsvis stor. Det medførte senere hen, at jeg friviligt i en ung alder begyndte at arbejde for Gaming.dk, hvor jeg blev lært op af den altid flotte “Munkefar”. Efter et par år væk fra scenen forsat jeg hvor jeg slap, denne gang som redaktør for Gaming.dk, hvor jeg derefter blev ansat hos ESM.

 

Emil “Grettings” Filtenborg

Titel: Journalist

25 år, bosat i Aarhus

Jeg startede med at interessere mig for gaming dengang, man skulle formatere sine computere for at kunne spille LAN. Det første spil var CS 1.5, men jeg begyndte hurtigt at spille Diablo 2. Jeg var forbi League of Legends, imens vi ventede på Diablo 3, hvorefter jeg kastede mig over det.

I dag er jeg blevet for gammel til alle de hurtige spil, og spiller allerhøjest lidt Overwatch, hvis jeg er på dupperne. Jeg følger meget med i Overwatch- og Hearthstone-scenerne, men jeg spiller mest Guild Wars 1. Det ved man, hvor man har.

 

Mads ”ThisizIllum” Illum

Titel: Journalist

21 år, bosat i Aarhus

Fifa, GTA og Football Manager var i høj grad det, jeg beskæftigede mig med i mine tidlige teenageår, indtil jeg en skæbnesvanger dag i 2010 blev introduceret for League of Legends. Siden da har jeg spillet LoL on/off, og det er egentligt det eneste computerspil, som jeg for alvor har dyrket. Jeg følger meget med i både den amerikanske og europæiske LCS, og var bl.a. i London for at dække League of Legends World Championship 2015 for TV-programmet ”eSport på ZULU”.