Foto: Blizzard

Overwatch stormer frem – præmiepulje tordner forbi 1 mio. dollars

Blizzards FPS er mildest talt populært – også på præmiesiden, hvor Overwatch nu, knap fem måneder efter spillet ramte hylderne, runder 1 million dollars.

Skrevet af Jesper Bruun – jesper@esm.dk

Overwatch stormer frem på seertal, kunne Esportsmagasinet berette i går. Men også på præmiesiden vælter First Person Shooteren fremover i et forsøg på at skubbe konkurrenterne af banen.

Det melder esportsearnings.com.

Således er der nu, blot knap 5 måneder efter spillet officielt ramte hylderne verden over den 24. maj i år, uddelt præmiepenge for 1.124.808 dollars eller ca. 7,62 mio. danske kroner.

Det er resultatet efter spillets første major, ESL Atlantic Showdown og spillets amerikanske tv-debut via mediegiganten Turner, hvor præmiepuljen alene var på 300.000 dollars.

Der er måske ikke så meget at sige til de enorme præmiepenge, når man ser på spillets popularitet.

På blot fem måneder har spillet rundet 20 mio. registrerede brugere, og seertallet er steget 20 pct. på blot to uger. Det fordrer interesse fra såvel spillere, entusiaster, men også investorer.

De største præmiepuljer i Overwatch indtil videre har været:

  1. Overwatch Open. 300.000 US$
  2. APAC Premier, finals – 191.872 US$
  3. 2016 ESL Overwatch Atlantic Showdown – 100.000 US$
  4. Taiwan Hong Kong and Macao Open 2016 – 69.509 US$
  5. Gold Series Overwatch League 2016, Shanghai – 64.556 US$

Næste match er Overwatch Apex med endnu en pengepræmie på over 1 mio. danske kr. Den samlede pulje er på ca. 180.000 US$ eller ca. 1,2 mio. kr.

Top fem mest vindende Overwatch-hold er:

  1. Rogue – 147.060 US$
  2. Misfits – 116.144 US$
  3. Team EnVyUs – 82.809 US$
  4. Cloud9 – 50.149 US$
  5. NGA Club – 45.335 US$

Skriv et svar