Foto: ELEAGUE

På fredag sker det: Astralis møder Virtus.pro i en enkelt kamp om 1.65 mio. kr

Sidst de to hold mødte hinanden, blev der sat seerrekord på Twitch. 

Det er næsten altid seværdigt, når danske Astralis spiller CS:GO. Det samme er tilfældet med Virtus.pro. De to hold har store fanskare, og sidst de mødte hinanden blev det sat seerrekord på Twitch.

På fredag møder de to tophold hinanden i en kamp om intet mindre end 250.000 dollars, svarende til 1.65 mio. kr. Eventet går under navnet Turner and IMG’s ELEAGUE Clash for the Cash event, og bliver sendt natten til lørdag kl 4.00 dansk tid på blandt andet  Twitch og YouTube.

Herunder kan man se analytiker og og caster holdet til opgøret.

Astralis er storspillende og efter majorsejren tidligere på året, har de indtil fornylig befundet sig på førstepladsen på verdensranglisten. De tabte til netop Virtus.Pro ved DreamHack i Las Vegas et par uger efter majorsejren, som de hentede over netop Virtus.pro.