Pimp vender endnu engang tilbage til Dignitas, men denne gang bliver det som streamer. Foto: DreamHack via Flickr.

Pimp vender tilbage til Dignitas som fuldtids-streamer

Danske “Pimp” skal fremover repræsentere den britiske organisation, som han sammen med “Kjaerbye”, “aizy” og “FeTiSh” var en del af i 2015, men denne gang bliver det dog som fuldtids streamer.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Det bliver ikke som spiller, at Pimp vender tilbage til Dignitas-organisationen, istedet bliver det som fuldtidstreamer, og han vil derfor fremover repræsentere Dignitas, når han streamer.

Pimp har siden, at han stoppede for Liquid som professionel CS:GO-spiller, investeret meget tid i sin stream, og det har i den grad båret frugt.

I en periode ramte han endda toppen af reddit med forskellige klips fra sin stream flere gange om ugen, og det har medført, at han er blevet en af de største danske streamere inden for CS:GO.

Opbakningen fra Dignitas-organisationen betyder ligeledes definitivt, at han ikke skal tilbage til at sælge hotdogs igen, som var hans deltidsjob tidligere for at få hverdagen til at løbe rundt økonomisk.

Pimp vender i morgen tilbage fra juleferie og vil repræsentere Dignitas for første gang som streamer fra klokken 18.30:

Se livevideo fra PimpCSGO på www.twitch.tv

Skriv et svar