Det ligner Pokémon GO til forveksling.

Pokémon GO har fået en ny konkurrent

Mange har prøvet, men ingen er kommet i nærheden af den popularitet som Pokémon GO oplever. Nu prøver et nyt firma med Garfield.

Skrevet af Miki Worm Jørgensen

Sidste år kunne man se utallige grupper går rundt i bymiljøet med øjnene direkte ned i deres smartphones. Pokémon GO ramte som en tsunami og blev hen over natten et samtalepunkt for alle. Denne store succes har mange siden prøvet at efterligne, men ingen har kunne nå op til Pikachus sokkeholder.

Men nu er der kommet endnu en konkurrent. Der er tale om den lasagne-spisende og mandag-hadende kat, Garfield. Spillet udkom på den første dag af E3 og selvom gameplayet kan ligne Pokémon GO til forveksling, så er der små ændringer. I stedet for at samle Pokémons op skal man gå rundt og finde guldmønter, men de mønter kan blive vekslet til gavekort til Amazon, Starbucks og Domino’s.

Desværre for os er det ikke muligt spillet det i Danmark endnu, da det indtil videre kun er udkommet i USA, Canada og Australien. Det vides endnu ikke hvornår spillet kommer til Europa, eller om det overhovedet gør.

Skriv et svar