Foto: ESL

Quake klar til comeback: 1.000.000 dollars i puljen i første turnering

Id Software og Bethesda er gået sammen med ESL. Den første Quake Champions turnering får derfor en kæmpe præmiepulje.

Omkring årtusindeskiftet var der er seriøs rivalisering mellem Counter-Strike spillerne, og Quake spillerne, der hver især var overbeviste om, at de selvfølgelige spillede den eneste “rigtige” shooter.

Man kan næppe være i tvivl om, at det var Counter-Strike, der stak af med sejren, og selvom Id Software og Bethesda har forsøgt sig med nye Quake-spil, har disse aldrig nået Counter-Stike i popularitet som esport.

Med udgivelsen af det nye Quake Champions, ser det dog ud til, at Counter-Strike igen får en smule konkurrence. De to softwaregiganter er gået sammen med ESL, og treenigheden har netop meldt ud, at den første store turnering vil have en præmiepulje på 1.000.000 dollars svarende til omkring 6.630.000 kr.

Finalerne spilles ved QuakeCon i Dallas, Texas fra d. 24. til d. 27 august. Forud for finalerne vil der være regionale kvalifikationer på både LAN og Online.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Så hvis man er på udkig efter et nyt spil at kaste sig over, hvor der samtidig er potentiale for en gedigen løncheck, bør man måske se mod Quake Champions. Man kan tilmelde sig de online kvalifikationer ved at følge dette link. 

Skriv et svar