USA kørte med attack-Bastion på Route 66 i kampen mod Chile. Foto: Fra Twitch

Rusland og USA i nervepirrende opgør: Se finalisterne

Gruppevinderne er blevet fundet, og de otte hold, der skal kæmpe om titlen som verdens bedste Overwatch-nation, er linet up.

Skrevet af Emil Filtenborg

Imens resultaterne i Hearthstone-kvalifikationen kom bag på flere værter og fans, så er der færre overraskelser at finde i Overwatch. Gruppernes 1’ere og 2’ere er i vid udstrækning faldet ud, som bookmakerne forventede. En kamp var dog særligt tæt og intens.

Kampen mellem USA og Rusland viste, hvad Overwatch kan som eSport, når holdene er på et lige højt niveau. Især duellen mellem Seagull/Gods og Shadowstorm var var af høj kvalitet.

Rusland er derfor vinderne af gruppe B, imens USA har taget andenpladsen. Et direkte link til kampen kan findes her.

Koreansk dominans

Sydkoreanerne har domineret deres runde. Ikke nok med, at de ikke har tabt en kamp endnu, har de heller ikke så meget som givet en runde væk endnu. De sluttede af med at slå Finland 2-0, og har cementeret deres førsteplads. Finland fik andenpladsen i gruppe C.

I gruppe D var det hele mere rodet. Fordi Kina slog Thailand, der slog Frankrig, der igen slog Kina, måtte gruppen blive afgjort i en fjerde runde mod de andre gruppers tre. Her slog kineserne Thailand ud og gik videre med Frankrig.

Gruppe A var europæernes bedste gruppe. Spanierne vandt gruppen, imens svenskerne tog andenpladsen.

Finalisterne er:

Gruppe A: Spanien, Sverige

Gruppe B: Rusland, USA

Gruppe C: Sydkorea, Finland

Gruppe D: Frankrig, Kina

Skriv et svar