Det var intenst i Norths interne paintball kamp. Foto: Skærmbillede fra Youtube.

Se intens paintball kamp med North: K0nfig giver fingeren til holdkammerat

Da danske North deltog i den amerikanske liga ELEAGUE Premier i sidste weekend, var de en tur på paintball banen, som endte i noget af et intenst opgør.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Fra start af troede man, at det ville blive en stille og rolig oplevelse, men der er i den grad nogen på North-holdet, som går op i at vinde, om det så er i CS:GO eller i paintball.

Danske North var i weekenden ude at spille paintball i kølvandet på deres ELEAGUE succes, hvor de formåede at tage førstepladsen i gruppen.

Her gik det dog alt andet end fredeligt til, da de delte dem op mellem “Team Old Guys” og “Team Rookies”.

Ved førstnævnte hold var “valde”, “cajunb” og deres træner “ruggah” på, mens de skulle op mod de resterende spillere “k0nfig”, “MSL” og “aizy”.

Selve kampen ender ud i en masse beskyldninger om, at cajunb vælger at snyde, hvilket også medfører, at k0nfig giver fingeren til det modsatte hold.

Oplev det hele lige herunder: