Se lodtrækningen til ELEAGUE-Majoren

Årets første Major i CS:GO bliver allerede spillet d. 22. januar. Det foregår i Atlanta, hvor både North og Astralis har muligheder for at vinde trofæet.

Skrevet af Aske Gott Sørensen – aske@esm.dk

Det var ikke en fest set med danske briller, da verdens CS:GO-hold sidst mødtes til en Major. Astralis formåede med nød og næppe at fastholde deres Legendary-status og sikre kvalifikation til næste Major-turnering, men det skete på bekostning af Dignitas, der ikke kom med i Playoffs.

Siden er der sket meget på den danske CS:GO-scene. Dignitas er blevet til North og i den sidste del af 2016 begyndte holdet virkelig at finde formen, så man nu med god tro kan regne med, at de kan klare sig fornuftigt i Atlanta om et par uger.

Astralis har skiftet IGL og sluttede året af med en 2. plads i ELEAGUE Season 2 og en sejr ved ECS Finals.

Der er således rigelig firepower i de danske hold, når de d. 22. januar skal i kamp ved ELEAGUE Majoren i Atlanta. North starter deres kampe ud mod Gambit, mens Astralis har GODSENT i første runde.

Du kan se hele første runde herunder:

Skriv et svar