Det danske CS:GO-hold Astralis. Foto: Astralis

Semifinaletid: Danske Astralis brager sammen med Na’Vi

Det sidste tilbageværende danske hold ved Starladder-turneringen i Ukraine, Astralis, skal ud i et hæsblæsende semifinaleopgør mod ukrainske Natus Vincere. 

Af Mads Illum Dalsgaard – mads@esm.dk

Astralis spillede sig i går videre fra kvartfinalerne, da danskerholdet sikkert besejrede amerikanske Counter Logic Gaming. Nu gælder det så ukrainske Na’Vi, i hvad der ventes at blive en tæt affære i kampen for en finaleplads. Bookmakerne har dog danskerne som snævre favoritter og giver pengene ca. 1,70 gange igen på en Astralis-sejr. Har man mere tiltro til Na’Vi, kan man få ca. odds 2,00 på en ukrainsk sejr.

Hvem Astralis eller Na’Vi skal møde i finalen blev afgjort tidligere på dagen, da FaZe Clan og HellRaisers dystede i dagens første semifinale. Karrigan og co. vandt 16-13 på Mirage og derefter 16-14 på Train, og FaZe er derfor klar til finalen efter en 2-0-sejr over HellRaisers.

Du kan se resten af dagens program i danske tider herunder.

Færdig FaZe  HellRaisers
Ca. 14:30 Natus Vincere Astralis
Ca. 18:00 FaZe Astralis /  Natus Vincere

 

Turneringen kan følges live på Twitch.
Se livevideo fra Starladder_CS_en på www.twitch.tv