Astralis har tidligere vundet ECS LAN-finalerne, men denne gang har de en stand-in med. Foto: Skærmbillede fra ECS's Twitch kanal

Den sidste store turnering i 2017: Magisk og Astralis skal i kamp i dag

ECS LAN-finalerne er lige rundt om hjørnet, da de starter senere i dag, og her er der lagt op til et brag af en turnering, når den sidste store turnering i CS:GO i 2017 skal afvikles. Både danske Astralis og Magisk sammen med resten af OpTic-holdet skal i kamp.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

ECS LAN-finalerne er den sidste store turnering i 2017, som CS:GO har at byde på, og her er der lidt over 4,7 millioner danske kroner i præmiepuljen.

FaZe må betegnes som de helt store favoritter ved LAN-finalerne, da Astralis endnu engang er nødsagdet til at bruge en stand-in i form af norske “RUBINO”.

Kigger man på den sidste danske spiller i turneringen udover Astralis, “Magisk”, så kunne OpTic godt gå hen og sikre sig en plads i slutspillet set ud fra deres gruppe, men det bliver en tæt kamp mod mousesports.

Grupperne ser således ud:

Gruppe A Gruppe B
fnatic  Cloud9
OpTic  Liquid
mousesports Astralis
Luminosity  FaZe

Det hele starter allerede klokken 16.15, hvor Fnatic åbner op mod Luminosity. De to øverste i hver gruppe vil gå videre til søndagens semifinaler.

De mest interessante kampe for danskere bliver dog nok Astralis’ og OpTic’s kampe, og de skal først i aktion lidt senere:

17.30: OpTic vs. Mousesports

20.00: Astralis vs. Cloud9

Det hele kan følges på FACEIT’s Youtube stream:

Skriv et svar