Foto: Nintendo Corporation

Snart kan du ikke kun spille Pokemon GO på telefonen mere

Det ufattelig populære Pokemon GO florerer hele verden rundt, og nu er Nintendo klar med to nye tiltag, der skal tilføje helt nye dimensioner til spillet.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Nintendo sætter nu en ny milepæl, da de ved udgangen af året tilføjer hele to nye dimensioner til deres Pokemon GO spil.

Det første er, at et såkaldt Pokemon GO armbånd er på tegnebrættet, og det skulle angiveligt være klar ved udgangen af året.

Artikelbilledet ligner den prototype, hvor du nu får mulighed for at fange pokemons direkte fra dit armbånd.

Armbåndet tilsluttes nemt til telefonen ved hjælp af Bluetooth, og den vil vibrere hver gang en pokemon dukker op. Ligeledes kan du ved hjælp af armbåndet fange pokemons ved blot at trykke på en knap.

Den nye gadget forventes at komme til at ligge på en pris omkring de 230 i danske kroner, og allerede nu er det muligt at forudbestille armbåndet på Amazon.

Udover det nye armbånd annoncerede Nintendo for få dage siden, at det fremover også skal være muligt at spille gennem dit Apple Watch.

Dette betyder, at det nu ikke længere er nødvendigt at holde Appen åben på din telefon, da dit ur fortæller dig alt lige fra hvornår, der er en Pokemon i nærheden til, hvor meget du mangler at gå for at udklække et æg.

Herunder ses et billede af spillet, der fremover skal kunne bruges gennem dit Apple watch:

405

Det forventes ligesom med det nye armbånd, at Pokemon GO vil være klar til dit Apple Watch inden udgangen af året.