Foto: Riot Games

Spanier fuldender Unicorns’ line-up

Unicorns mister deres koreanske AD-Carry Kim “Veritas” Kyoung-min, som erstattes af Samuel “Samux” Fernandez Fort. Spanieren fuldender dermed Unicorns 2017-line-up.

Af Mads Illum Dalsgaard – mads@esm.dk  

I et Facebook-opslag annoncerede det populære, europæiske hold i dag, at holdets koreanske AD Carry, ”Veritas” har besluttet sig for at blive i korea, fordi han ikke længere har lyst til at spille i Europa. ”Veritas” udmelding kom meget sent, og holdet havde derfor kun en uge til at finde en erstatning. Her faldt valget på spanske ”Samux”, som tidligere har tørnet ud for Giants Gaming i den europæiske LCS .

“Han er en hårdtarbejdende fyr, som ser ud til at passe perfekt ind på vores hold. Vi har tidligere spillet med ham, og her viste han en masse lovende ting,” skriver Unicorns of Love.

Hjemve gjorde udslaget

“Veritas” var en stor del af Unicorns’ vellykkede summersplit, hvor holdet endte på en fjerdeplads og lige nøjagtig missede Worlds 2016, da holdet tabte den afgørende kvalifikations-runde med 3-2 til danskerne fra Splyce.

Ifølge Unicorns’ Facebook-opslag var der dog ikke noget, de kunne have gjort for at holde på “Veritas”.

“Han har hjemve og savner sin familie og venner. Derfor har han ikke længere lyst til at spille i Europa og forlader holdet. Vi er kede af, at vi ikke kunne hjælpe “Veritas”, men vi er også kede af, at han meldte sin beslutning ud til os så sent”

På trods af udskiftningen på AD Carry-positionen virker Unicorns of Love fortrøstningsfulde.

“Vi glæder os til at starte Spring Split 2016 med en ny, stærk line-up og begynde et nyt eventyr,” skriver holdet.