Foto: Studie-Ligaen

Stadig plads i den landsdækkende esportsturnering for studiehold

I begyndelsen af januar bliver Studie-ligaens grundspil – en del af Danmarks officielle eSport-liga – skudt i gang. I ligaen dyster studiehold mod hinanden i CS:GO eller League of Legends om at blive landets bedste studiehold. De bedste studiehold kvalificerer sig til det officielle Danmarksmesterskab.

Sponsoreret indhold

Studie-ligaen er en del af eSportligaen, som afvikles af eSport Danmark, DGI, Ungdomsringen og Dansk Firmaidrætsforbund. Der er allerede nu over 200 tilmeldte hold i hele ligaen, og tilmeldingen til grundspillet er åben t.o.m. den 4. januar 2018.

Plads til alle – både de seriøse og hyggegamerne

Hold på alle niveauer kan være med i Studie-ligaen, hvor hyppige op- og nedrykningskampe skal sikre spændende kampe gennem hele sæsonen.

”Studie-ligaen er for alle. Lige fra de seriøse gamere til dem, der gamer for hyggens skyld. Vores liga-system sørger for, at alle bliver matchet lige netop på deres niveau”, siger Søren Erik Nielsen, hovedansvarlig for eSport i Dansk Firmaidrætsforbund.

Kæmp med om studie- og Danmarksmesterskabet

De hold, der tilmelder sig senest 4. januar, er sikret minimum tolv kampe.

”Hvis du tilmelder dit hold senest 4. januar, så er I sikret mindst tolv kampe mod andre skole- og studiehold. Grundspillet starter i uge 2 og fortsætter henover foråret. Dem, der klarer sig bedst, kvalificerer sig til det interne Studie-mesterskab og til at være i kampen om Danmarksmesterskabet, som begge afholdes på LAN”, siger Søren Erik Nielsen

Danmarksmesterskabet afvikles i maj som et finale-event med deltagelse af de bedste hold fra de seks underligaer i eSportligaen. Holdene i Studie-ligaen har altså i sidste ende mulighed for at dyste mod nogle af Danmarks bedste gamere.

Stil hold fra din skole/studie

Både elever og studerende på gymnasier, produktionsskoler, handelsskoler, højskoler, tekniske skoler, EUC, EUX og universiteter kan stille hold til Studie-ligaen.

”Det eneste krav for at spille med i Studie-ligaen er, at man er 15 år eller derover og går på fx gymnasiet, handelsskolen, teknisk skole, produktionsskole eller universitetet. Der er ingen grænse for antallet af deltagende hold fra en skole, men et hold skal bestå af spillere fra samme uddannelsesinstitution”, siger Søren Erik Nielsen.

Tilmeldingsfristen er 4. januar. Tilmeld dit hold på www.esportligaen.dk