Heroic kunne gå hen og lave et stort resultat i Kina. Foto: ELEAGUE

Stor dansk aften: Heroic og North mødes i ELEAGUE kvartfinalen

North og Heroic mødes i aften i en altafgørende kamp, hvor vinderen sikrer sig en plads i semifinalen ved ELEAGUE og ligeledes en pengepræmie på minimum 440.000 danske kroner.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

ELEAGUE slutspillet er i fuld gang, og i går formåede Cloud9 og danske Astralis at sikre de to første billetter til semifinalen, der løber af stablen i morgen.

I aften skal de to sidste kvartfinaler spilles, og i første omgang er det “karrigan” og resten af FaZe-holdet, som tager imod EnVyUs, der overraskende nok gik videre fra gruppespillet.

20.00: FaZe vs. EnVyUs

Efterfølgende er der en ren danskerkamp på programmet, hvor Heroic skal ud og prøve at lave en overraskelse mod North.

Begge danske hold har i den seneste tid vist sublimt spil. Heroic vandt blandt andet over SK Gaming af to omgange i gruppespillet ved ELEAGUE, mens North i sidste måned vandt deres første titel efter tilføjelsen af “valde” ved DreamHack Montreal.

North ligger fortiden på en tredjeplads på verdensranglisten, mens Heroic er at finde på en 16. plads. Heroic vil dog sandsynligvis hoppe et stykke op efter ELEAGUE er færdigspillet på grund af det allerede flotte resultat.

23.30: Heroic vs. North

Starttidspunktet afhænger af, hvornår den første kvartfinale er færdig, og derfor kan de danske hold godt starte lidt før.

Du kan følge begge aftens kampe på Twitch:

Se livevideo fra ELEAGUE TV på www.twitch.tv

Skriv et svar