EULCS har problemer med seere og mange mener at den er kedelig.

Stor diskussion i gang: Er EU LCS kedelig?

I gennem en uge har diskussionen raset på Reddit og blandt e-sportspersonligheder om, hvorfor den europæiske LCS er så meget kedeligere end den nordamerikanske.

Selvom de europæiske hold har klaret sig bedre til verdensmesterskaberne end deres nordamerikanske modpart, så har kritikken alligevel ramt EU. Mange stemmer er enige i, at den er meget kedeligere. Flere journalister giver deres besyv med om, hvordan det kan være at seerne mener, at der ikke sker noget.

En af løsningerne kunne være at gå væk fra gruppeformatet og gå tilbage til en liga med ti hold. Det samme som stadig gør sig gældende i NA. På den måde vil topholdene igen møde hinanden to gange henover et split i stedet for den ene gange de to bedste hold kun møder hinanden nu.

Alligevel mener e-sportsjournalisten Kelsey Moser ikke at det vil hjælpe at gå tilbage til et ligasystem.

“Problemet er, at i EU er topholdene meget bedre, men det vil ikke ændre sig ved at fjerne grupperne. De har samme system i Kina, og den er meget tæt. For mig er EU meget spændende i forhold til sidste år, hvor G2 vandt alt. Hvad der gør EU til at virke kedelige er sådan nogle som mig (journalister, red.),” svarer hun i en reddit-tråd.

 

Danske Mike ‘Wickd’ Petersen er hurtig til at påpege, at der er mangel på god historier at fortælle.

“Giv mig én god grund til at se EU. Korea er den bedste liga så jeg ser det fordi de er bedst. Og NA er den region med flest personligheder og flest streamere. Spillerne og organisationerne bruger meget tid på at skabe produkter for seerne og derfor ser jeg det”, siger ‘Wickd’.

Samtidig bløder EULCS seere. Mens der næsten er 100.000 mens NALCS er i gang så har den europæiske version svært ved at runde 30.000.

 

Skriv et svar