Tricked vandt i sidste måned NGC Masters i Tyskland, men skifter overraskende nu ud på holdet. Foto: Tricked eSport

Tricked skifter ud; Skriver med ungt talent

Danske Tricked eSport har i den seneste tid været præget af blandede resultater, men det kommer stadig som en overraskelse, da de har ligget stabilt lige uden for top30 samtidig med, at de vandt NCG Masters i Tyskland sidste måned.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Tricked annoncerede i går, at “refrezh” ikke længere vil være en del af den aktive startfemmer, da han er blevet rykket ud på bænken for istedet at velkomme det 17-årige danske talent fra Odense Esport, “snedker”.

Det kommer efter, at Tricked ikke har præsteret optimalt i de seneste tre uger, hvor de blev slået ud af den danske kvalifikation til WESG’s regionale finaler af North Academy, mens de ligeledes drog til Tyskland til kvalifikationen til ROG Masters, men ikke formåede at vinde en eneste kamp.

Det er dog stadig overraskende, da der ikke plejer at blive lavet ændringer efter et par ugers dårlige resultater, mens de stadigvæk skal have kredit for deres sejr ved NCG Masters, hvor de ligeledes indkasserede knap 60.000 kroner ved det tyske LAN.

Trickeds CEO, Morten Jensen, forklarer til deres egen hjemmeside, at de ustabile resultater skal løses ved, at de skal være mindre forudsigelige ved hjælp af et dobbelt-AWP setup:

“Vores hold er nødt til at justere rollerne med henblik på at blive mindre forudsigelige, og derfor er det desværre Refrezh, som ryger ud af holdet”, fortæller Morten Jensen til Trickeds egen hjemmeside.

“Ved at tilføje Snedker til holdet giver det os en spiller, der kan spille flere forskellige roller, hvilket giver mere frihed til resten af holdet”, fortsætter CEO’en i sin udtalelse.

Dermed vil Tricked fremover bestå af følgende:

Peter Inzta Kragelund
Thomas Ryxxo Nielsen
Mads Console Skovby
Lucas Lukki Pilheden
Simon snedker Snedker

Ismail “refrezh” Ali (bænket)

Skriv et svar