Foto: TSM på Youtube

TSM vil gerne hente MrRallez

Team SoloMid har i en video på deres YouTube-kanal offentliggjort, at de gerne vil beholde danske Rasmus ‘MrRallez’ Skinneholm som deres ADC substitute.

Skrevet af Miki Jørgensen

Et af de mest populære League of Legends-hold, TSM, er på vej til at bestå af 50 procent danskere. Holdet har i en kort video offentligt sagt, at de gerne vil beholde ‘MrRallez’ som deres indskifter i LCS.

I videoen fortæller holdets træner, at de lige nu er i gang med at snakke med Fnatic om muligheden for at få tilknyttet danskeren til holdet line-up.

Rasmus Skinneholm har gennem juni været på try-outs hos de nordamerikanske mestre, hvor holdet ville se, om han kunne være en god sub for Yiliang ‘Doublelift’ Peng.

“Det først vi ville se, var om MrRallez var kompatibel med os in-game og derefter socialt. Efter en uge med scrims, var der stor enighed blandt spillerne og jeg, at han vil passe godt ind og at vi vil elske at have som sub,” fortæller TSM’s coach, Parth Naidu.